Egentlig har maj været en rigtigt god måned… Sådan hovedparten af alle dagene.
Forsøgte mig med en ny diæt, som virkelig rykkede og gav mig et rigtigt fint vægttab. Succes. Hurra. Jubel. Trallulalej.
En del af det nye “system” betød, at jeg den 7. dag skulle spise, hvad jeg havde lyst til. Og efter en uge med ca. 2,5 kilos vægttab mente jeg nok, at jeg kunne tillade mig at nyde en skøn morgenmad med rundstykker, et halvt glas hvidvin til aften og noget chokolade sådan i løbet af dagen.
Det kunne jeg så bare ikke
Det gav mig en mavepuster af rang at se, at jeg så dagen efter havde taget 3,5 kilo på igen, og de kilo har bare siddet fast mere eller mindre lige siden. Derfor har jeg stort set ikke tabt mig i denne måned, og det er for at sige det mildt hamrende frustrerende.
Jeg synes ellers virkelig, at jeg har gjort det rigtige. Motioneret. Spist fornuftigt i størsteparten af dagene og i hvert fald sådan generelt haft fornuften med mig over alt.
Suk.
Jeg har erkendt, at min krop driller mig lidt. Den er i fightermode, for den bliver presset på rigtigt mange planer – og holder på det, den kan.
Jeg har tilladt mig selv nogle “nui-hvor-er-det-også-urimeligt-og-synd-for-mig” friheder, og det gør heller ikke resultatet smukkere.
Summa Summarum: Maj har dæleme været en sej måned for mig at komme igennem sådan med sundhedsbrillerne på.
Men den sidste maj-uge og den efterfølgende juni-måned, skal stå i målrettethedens tegn. Skal squ nok vise min krop, at det er mig, der er boss